Linoleum er et gulv, der er lavet i naturmaterialer. Det betyder, at det regenererer sig selv og derfor har det en rigtig god holdbarhed. Netop holdbarheden har gjort det til et populært valg for mange virksomheder og boligejere, hvor det egner sig som gulv i alle slags tørrum. Linoleumsgulv er desuden særligt populært i køkkener, skoler og institutioner.

Hos Modegulve er vi eksperter inden for gulv. Derfor kan vi hjælpe dig godt på vej med at vurdere, hvilken type linoleumsgulv, der vil egne sig bedst til dit rum.  

Hvad skal du være opmærksom på, inden du vælger linoleumsgulv?

Inden du vælger linoleum gulv, er det vigtigt, at du er opmærksom på en række ting.

  • Gulv til tørrum - linoleum egner sig ikke som gulv til et vådrum, og derfor anbefales det ikke, at bruge det som underlag på dit badeværelse. Til gengæld kan du bruge det i alle hjemmets tørrum.
  • Elastisk og blødt materiale - det elastiske og bløde materiale gør gulvet særligt sårbart overfor ridser og skrammer. Men i og med at gulvet kan regenerere sig selv, kræver det blot en god vedligeholdelse med sæbespåner. Kan også anvendes som belægning til borde.
  • Kræver præcist underlag - for at du kan lægge linoleum gulv derhjemme, er det vigtigt, at du har helt styr på underlaget. Kravet lyder, at gulvet skal have +/- 2mm på en 2 meter ret holdt skinne. Hos Modegulve kan vi hjælpe dig med at montere linoleummet på klargjort gulv, så det sidder præcis, som det skal.
  • Mulighed for trinlydsdæmpning - ønsker du at have et lydløst gulv, kan du med fordel få indlagt trinlydsdæmpning som en del af dit linoleum gulv. Trinlydsdæmpningen virker ved, at der limes et ekstra underlag ind under gulvet.
  • Glæd dig til at udforske de mange fordele ved linoleum

Der er mange årsager til, at linoleum gulv er blevet så populært hos både virksomheder og i private boliger.

  • Støjdæmpende - linoleum er med sit bløde underlag støjdæmpende, og derfor egner det sig perfekt til kontorlandskaber og andre rum. Investerer du yderligere i en trinlydsdæmpning, får du en stille og behagelig lyd i rummet.
  • Bakterieafvisende - gulvet har bakterieafvisende egenskaber og bruges derfor hyppigt som belægning i sygehuse og hos praktiserende læger.
  • Ikke statisk-elektrisk - linoleum gulv er ikke statisk-elektrisk, og derfor vælger mange virksomheder at bruge det til større produktionsrum og lignende.
  • Miljøvenligt gulv - i og med at linoleum er et organisk materiale, er det langt mere miljøvenligt end alternative gulvtyper. Du kan derfor med god samvittighed få lagt linoleum i boligen eller virksomheden, hvis dit hjerte brænder for bæredygtige løsninger.
  • Fås i mange farver og mønstre - med linoleum har du mulighed for at vælge imellem et hav af farver, så du kan indrette dit rum præcis, som du ønsker det.

Har du lyst til at høre mere om dine muligheder inden for linoleum gulv? Hos Modegulve står vi altid klar til tage imod dig og besvare dine spørgsmål, så du kan vælge det rigtige gulv.