Gulvet er hele fundamentet i din bolig. Derfor er det vigtigt, at du vælger det helt rigtige gulv, som både er praktisk og passer ind i din unikke indretningsstil.
Hos Modegulve står vi klar til at hjælpe dig gennem hele processen. Vi er en virksomhed beliggende i Dalum, der gør en dyd ud af at lægge funktionsdygtigt gulv i god kvalitet, der spiller perfekt sammen med resten af hjemmets omgivelser.
Hvordan vælger du det rigtige gulv?
Der er mange ting, du skal tage stilling til, inden du beslutter dig for, hvilken type gulv du skal have lagt i dit rum.
- Tør- eller vådrum - der stilles forskellige krav til dit gulv alt efter om det skal bruges i et tør- eller vådrum. Vær også opmærksom på særlige krav til vedligeholdelse af fx gulv i køkkenet.
- Rengøringsvenlighed - en høj grad af funktionalitet er vigtigt, hvis du ønsker at have et gulv, der nemt kan rengøres og vedligeholdes. I en travl hverdag kan det derfor være godt givet ud at vælge praktiske løsninger.
- Stil og design - gulvet skal passe ind i rummets udformning og ikke mindst til møblerne og indretningen. Gulv kan skabe harmoni og forbinde alle rummets dele med hinanden.
- Pris - prisen på gulv varierer efter materiale, holdbarhed og design. Læg derfor gerne et budget allerede inden, du undersøger dine muligheder.
Vi tilbyder et hav af muligheder inden for gulv
Hos Modegulve kan vi hjælpe dig med at vælge og lægge det rigtige gulv, så dit hjem går op i en højere enhed. Vælg bl.a. mellem:
- Silkecement - få glæde af et råt betonlook i New Yorker-stil. Den fine overflade gør, at det bliver brugt til andre ting end gulv - fx bordplader og brusekabiner. Produktet fås i mange farver.
- Klassisk trægulv - fordelen ved klassisk trægulv, er at det passer ind i alle former for indretning. Træ er tidløst, varmt og lækkert at have med at gøre - og så fås det i flere sorter og hårdheder. Vælg fx et elegant sildebensflet eller klikgulv.
- Linoleum - her får du et organisk gulv, der i praksis betyder, at det er selvreparerende og har en god holdbarhed. Derudover er det frit for statisk elektricitet, nemt at vedligeholde og miljøvenligt udviklet.
- Vinyl - denne overflade egner sig godt til vådrum og vandbelastede rum. Du kan bruge vinyl som gulv og væg i brusekabinen eller i industrier med hyppigt vandbrug.
- LVT (Luxury Vinyl Tile) - vinylgulv i denne kategori er det mest solgte i hele Danmark. Det fås i så mange varianter, at det kan tilpasses lige netop dit behov.
- Polyuretan - denne type gulv skiller sig ud fra de andre, fordi det er yderst funktionelt og praktisk at vedligeholde. Derfor bruges det primært til lagerrum, garager, industrier og andre rum, der er præget af et højt slid.
Er du nysgerrig på at høre mere omkring vores store udvalg af gulve? Hos Modegulve er vi altid klar ved telefonen til at få en snak om dine muligheder.