LVT (Luxury vinyl tile) er heterogent vinylgulv, hvilket betyder, at det ikke egner sig til vådrum. Til gengæld kan det bruges til stort set alt andet. Gulvet fås både som planke- og fliseformat og kan monteres direkte på klargjort underlag. Det er derfor helt forståeligt, at det er en af de mest populære gulvtyper i Danmark.

Hos Modegulve hjælper vi dig godt i gang med at få lagt LVT-klikgulv og loose-lay gulv fra bunden. Vi kan guide dig om gulvtypen, farvevalg og underlag, inden vi monterer dit gulv, så det står knivskarpt. På denne side finder du alle de nødvendige informationer om LVT.

Vælg imellem flere typer LVT (Luxury vinyl tile)

Inden du vælger gulv, skal du være opmærksom på, at du kan vælge mellem flere forskellige typer LVT-gulv. De rummer alle hver deres muligheder og begrænsninger.

  • Fuldklæbet - denne variant sidder permanent fast til underlaget, og du kan derfor ikke bare pille det op igen.
  • Fikseringsklæbet dvs. ’loose-lay’ - gulvet består af enkeltdele, som tilsammen danner det, der svarer til ét stort puslespil. Hvis et af gulvets dele bliver ramt af skade eller misfarvninger, kan det nemt skiftes ud, uden at hele gulvet skal brækkes op.
  • LVT med kliksystemer (limfri) - med denne type vinyl klikgulv kan du også udskifte enkeltdele, dog er det mere besværligt. Her kan gulvet nemlig kun pilles op fra kanten og ind mod den planke eller flise, hvor skaden er sket.

Hvilke fordele er der ved LVT?

Rigtig mange vælger at ty til LVT, når de lægger vinyl i boligens eller virksomhedens rum. Med LVT kan du nemlig se frem til flere gode fordele:

  • Nem og fleksibel løsning – loose-lay er nemt at sætte fast på klargjort underlag, og samtidig giver det dig en stor fleksibilitet, hvis du ønsker at skifte enkeltdele eller hele gulvet ud igen.
  • Modstandsdygtigt overfor slid og pletter - overfladen af vinyl gør gulvet super velegnet til brug i fx køkkener eller gangarealer, hvor der hyppigt forekommer pletter. Med denne type gulv får du en god holdbarhed og nem vedligeholdelse gennem mange år.
  • Stort udvalg af design - du finder LVT i både flise- og plankeformater i mange farver og design. Der er derfor rig mulighed for at finde lige netop det gulv, der vil skabe en rød tråd i din indretning.
  • Blød og akustisk overflade - vinyl er kendt for at være både blødt og støjabsorberende, og derfor vælger mange virksomheder netop denne gulvtype til indretningen af kontorlandskaber m.m.

Er du nysgerrig på at høre mere om dine muligheder for at få lagt LVT? Hos Modegulve står vi klar til at hjælpe dig bedst muligt. Vi kan vi kan guide dig i forhold til både design, funktion og slidklasse, så du er sikker på at vælge det helt rigtige.

Vi monterer gulve med base på Fyn og i Midt- og Sønderjylland men er åbne for at rykke længere ud, hvis behovet er der.